kom hjem nano

sted: mikage villaen og i skoven.

vejr: irl

tid: irl

omgivelser: dyr, nano og aya

en dag da nano skulle passes af sin onkel ami gad ami ikke. han lod nano gå.

tooya sad oppe i et træ og så det. han sprang ned og tog nano op til sig og hoppede op i træet igen

aya kom ud. nano råbte hun.

tooya så hende og svang sig ned af grenen og satte nano foran træet. "Sådan" sagde han og svang sig op igen

Nano sasd foran træet. han sad og leget med en lille mus han hade funden i græsset

tooya smilede og svang sig ned igen og tog nano op. "Du skal ikke lege med mus nano" sagde han

aya så dem og gik hen til dem.

den hade bidt Nano. I hans ene finger

tooya så aya og smilede. han vaskede nanos finger og smed musen i en kasse

hej sagde aya. hun løftede nano op. nu skal du i bad lille skat sagde hun til ham.

hej smukke" sagde tooya med et smil

hun rødmede

han gik hen til hende og lå en arm om hende

hvor er ami spurgte hun lidt efter da hun kom i tanke om at han havde taget nano

Nano hade slet ikke grædet da munsen bed ham

jeg finder ham" sagde tooya og for afsted for at finde nano og ami

aya begyndte også at kigge efter dem. hun fandt ami men han havde ikke nano med.
hvor er nano spurgte aya men ami sagde bare at det viste han ikke

Nano var blive efterladet i skoven alene. det var ved at være mørter og Nano var bange for at være alene i mørket hans ongel Ami, skulle har passe ham idag i mens hans mor og far ikke hade være der men Ami hade både ham ud i. Skoven og hade sagdet at han hent ham igen ind et blive mørket men det var mørket nu og Nano bengydte at, græde han var så bange og han kunne høre en masse lyde men kunne indet se

aya fortsatte ind i skoven. hun kaldte på nano.

Nano kralvet i mod lyden efter. Sin mors stemme den kunne han altid kende så han fulde efter stemme i hendes retning han ville hjem, igen han var bange han kralvet i mens han græde svaget han var utrolig bange for mørke

søde nano kaldte hun du skal ikke være bange mor er her. * hvis jeg bare viste hvor han var tænkte hun*

Nano faldt og udstødte et smertens skrige. Han sad fast uder nogen grene som var falden ned over hans små ben det gjore ondt meget ondt

aya løb mod skriget og fandt ham. hun hjalp ham fri og læftede ham op til sig og trøstede ham

Nano tog fat i hendes finger . og leget en smule med dem ind til han begyndte at gabe han var meget træt han tog sin tommeltot, i munden og faldt i søven med et svagt piv

aya lod ham sove og prøvede at finde ud. der var så mørkt at hun for vild i stedet.